2026

Anders Jørgen Mogensen modtager Asger Schnack Prisen

Lille Bogdag blev i 2026 afholdt på Designmuseum Danmark, og søndagen sluttede med en festlig prisfest i den smukke museumshave, hvor modtageren af Asger Schnack Prisen 2026 blev afsløret.

Prisen gik til Anders Jørgen Mogensen, der var nomineret sammen med Ana Stanićević og Atlas Magasin. Nedenfor kan du læse nomineringsteksteren fra juryen, Asger Schnacks årlige tale + se fotos fra prisuddelingen.

Med prisen følger 5000 kr. og et unikt kunstværk fremstillet til lejligheden af Morten Søndergaard. Årets værk hedder Kærlighed.

Årets jury var: Jeppe Krogsgaard Christensen, Mads Peder Lau Pedersen, Sidse Laugesen og Tania Ørum og fra Lille Bogdag: repræsentant Lars Emil Foder og tovholder Mads J.S. Holm.

Juryens motivering af Anders Jørgen Mogensen

Lige så længe jeg har kendt til og kendt Anders Jørgen Mogensen, har jeg været imponeret over hans arbejdsmoral. Han har fuldtidsarbejde og børn. Han synger i band. Han er forfatter til flere bøger. Han er superfan af alt muligt. Han er i et eller andet omfang, jeg ikke helt kan gennemskue, involveret i pladeselskabet Escho, der har udgivet nogle af de væsentligste danske musikere efter årtusindskiftet. Og han driver forlaget Escho, der siden – tror jeg – 2013 har udgivet præcis 100 bøger, mens jeg skriver dette, og måske lidt flere, når dette læses op på Lille Bogdag. Når man selv driver et forlag, der lige akkurat med lodder og trisser kan svinge sig op til tre bøger årligt, må man uundgåeligt føle sig som lidt af en dovendidrik ved siden af ham.

Profilen spænder over ny dansk poesi og prosa til oversatte gotiske gysere, kunsteventyr for voksne, genudgivelser af halv- og helglemt ældre litteratur, nyudgivelser af hård avantgarde og hård modernisme og skæve, bumlede titler, der ikke ville kunne udkomme ret mange andre steder. Læg dertil, at Escho med tiden også er blevet hjemsted for centrale outsidere som Bo Reinholdt og Preben Major Sørensen, Nicolaj Stochholm og Birgit Munch, der tidligere er udkommet på store og mellemstore forlag, men som næppe sælger nok til den slags i dag.

Og endelig udgiver Escho også af og til forfattere, der normalt udkommer på større forlag – fx Cecilie Lind og Simon Holm Pedersen – når de har skrevet bøger, der ikke er kommercielt interessante nok til de større forlag. Den slags småudgivelser, som dømmes uvigtige af markedet, men som kan være af stor værdi for et forfatterskabs udvikling.

Escho har en central rolle i dansk litteraturs økosystem ved at præsentere debutanter, oversete historiske strømninger og den i Danmark så pinligt oversete såkaldte genrelitteratur, ældre og stadig kunstnerisk vitale forfattere og alt muligt andet i noget, der kunne være en pærevælling, men som alligevel giver mening.

Men trods den imponerende indsats er det ikke kun som forlægger, at Anders Jørgen Mogensen er nomineret til Asger Schnack-prisen. Det er i lige så høj grad, fordi han bygger broer til andre kunstformer på forbilledlig vis, fordi han genererer ideer på samlebånd, og fordi han skaber muligheder for andre forlag.

Via sine bånd til undergrundsspillestedet Mayhem har Anders Jørgen Mogensen etableret forbindelser mellem undergrundsmusikkultur og litteratur, der har givet litteraturen det strejf af solbrillebærende rockstjernecoolness, som den ikke altid har, men som den nogle gange kan have godt af. Og Escho benytter ofte nulevende danske illustratorer og billedkunstnere til deres bogomslag og binder dermed tråde til billedkunsten. Samtidig har Escho, på Anders Jørgen Mogensens initiativ, samarbejdet med andre forlag om serier – en ide, andre forlag siden har ladet sig inspirere af, hvilket har ført til flere samarbejder mellem andre forlag. Han er et menneske, der er generøs med sin smag og sine ideer. Og generøs med sin evne til at få ting til at ske. For ved at arrangere bogmesser for mindre forlag som Boghandel, skifter for nogle år siden og senest Løse Blade er han også med til at sørge for, at der er et mikroforlagsmiljø, der møder læserne og hinanden.

Det føles, som om jeg har opremset et meget langt CV. Jeg har næppe fået halvdelen med. Må han arbejde længe.

Juryens motivering af Ana Stanićević

Ana Stanićević har fulgt de små forlag ikke blot i Danmark, men også i de andre nordiske lande igennem en årrække. Hun har været en flittig gæst ved udgivelsesreceptioner, Lille Bogdag og andre festivaller. Og hun har læst rigtig mange bøger udgivet på små forlag. Men sin entusiasme for de små forlag har hun været med til at udbrede kendskabet til deres virke og medvirket til at skabe forbindelser på tværs af forlag og landegrænser.

Ana Stanićevićs imponerende kendskab til nordiske sprog, som mange hjemmefødt i Norden kunne misunde hende,  har givet hende grundlag for at skrive sin store afhandling om små forlag/mikroforlag i de nordiske lande, Burn Before Reading hedder den med henvisning til det islandske forlag Tungli∂ (Månen), der kun udgiver bøger ved fuldmåne og kun i 69 eksemplarer – og brænder de bøger, der ikke er blevet solgt i løbet af de få timers udgivelsesevent.

I afhandlingen har Ana Stanićević  kortlagt små forlag i de nordiske lande og undersøgt deres særlige udgivelsesprofiler, deres måde at fungere på og deres forskellige måder at finde et publikum på. I afhandlingen peger hun på forlagenes uafhængighed, i marginen af den kommercielle forlagsverden. Hun ser på  på bøgernes materielle udstyr, der ofte er et resultat af  selvorganiseret hands-on produktion. Hun ser på bøgernes æstetiske indhold, som ofte udspringer af en eksperimenterende ånd. Hun ser på samarbejdet mellem forlæggere og forfattere og på sådan nogle kooperative strategier som Mikrofest og Lille Bogdag herhjemme er eksemplarisk for. Og hun ser på bogudgivelserne som events. Kort sagt tager hun fat på både det konceptuelle, det performative og det æstetiske.  Forhåbentlig udkommer afhandlingen snart som en bog, som andre end de akademiske kredse kan læse.

Det er et stort arbejde, Ana Stanićević har gjort. Hun sætter de små forlag på litteraturhistoriens akademiske kort. Ofte har mikroforlag jo en begrænset levetid, så nogen må bevare historien om, at disse forlag har været der, og hvilke spændende og eksperimenterende udgivelsesformer, de har udviklet. Den slags kortlægning skaber inspiration for nye forlæggere og skaber forbindelser på tværs af de nordiske lande, en fælles infra-struktur, som vi får brug for fremover.

Juryens motivering af Atlas Magsin

Litteraturen som et mangeartet, omskifteligt væsen er en vigtig del af det at opholde sig i virkeligheden, som den udfolder sig nu og her. For litteraturen er mulighedernes felt, det er på en gang alvor og leg, betydningsfuldt og betydningsløst. Vi tror på litteraturens mulighed for at række ud til andre og ind i os selv, og i den proces er dét, vi her kalder mikrolaget i litteraturen, ekstremt vigtigt. Men at holde det felt åbent og levende kræver mange aktører: det kræver forlag, forfattere, oversættere og ikke mindst formidlere. For hvis ikke, der findes steder, som synliggør litteraturen, og rum, hvori den holdes frem og diskuteres, så får den det svært. Og selvom de rum er mange og skifter karakter alt efter hvilke tider, vi lever i, synes vi ikke desto mindre, at det er et lag, som har svære kår i dagens Danmark. Derfor mener vi, at der er grund til at fejre dem, der insisterer på at formidle og vurdere litteraturen – og samtidig prioriterer de værker, som sjældent finder vej til aviserne.

Atlas Magasin repræsenterer på print og net et sådant sted, et sådan et rum. Her prioriteres den grundige, medtænkende og udfordrende anmeldelse, her lægges der vægt på at synliggøre det levende, viltre og kvalitetsrige lag af litteraturen, og her får forfattere lov til at skrive langt og essayistisk – også med litteraturen i fokus. Fordi der synes at være en tro på, at de har et blik og et sprog som kan noget andet, noget mere.

Den slags rum og litterære steder er et særsyn i dag, og derfor vil vi gerne nominere Atlas Magasin til Asger Schnack-prisen 2026 – for deres engagement på litteraturens vegne, deres prioritering af anmeldelser af bøger fra litteraturens under- og vækstlag – mikroforlagene – og for den plads, de giver til litterær leg (og alvor).

Asger Schnacks tale

I år er det syvende gang, Asger Schnack Prisen uddeles. Som tidligere ved jeg ikke, hvem der modtager prisen, men ligegyldigt hvem af de nominerede det måtte blive, er det en højdespringer i ånden og i den materielle verden, hvori vi lever og udtrykker os. Jeg havde nær sagt hurra på forhånd, men vil dog lige holde fast et øjeblik i det særlige under, vi har med at gøre her ved Lille Bogdag, selve demonstrationen af de små forlags stadige proces og stregspil. Hvis livet ser mørkt ud, kaster de lys i mørket. Fænomenet er drevet af en stor interaktion, fra forfattere til læsere, men i midten af det hele står forlæggerne, og det typiske ved disse forlæggere er, at de tager deltagende del i alle handlingsgangens dele.

Som udkommende forfatter har man derfor kontakt med selve engagementet fra første øjeblik, ja, allerede mens der drømmes uvist, og visionerne kredser om det eventuelle projekt, og det fortsætter gennem redaktion, tilrettelæggelse, markedsføring, ja, frem til boghandler og læser som lykkelig ejer af det virkelighedsforvandlende objekt, der var drømmens resultat og genstand. Jeg har tidligere talt om bogens genstandsmæssighed, og det er her, de små forlag brillerer med gennemtænkte og -følte realiserede visioner, i og med at forlæggeren, som kan være i ental eller i form af et forlæggerpar eller en mindre gruppe af sambesjælede entusiaster, er til stede og nærværende i kommunikationen.

Det kan alt sammen forstås som en slags forlagsmæssige teknikaliteter, selv om de er både definerende og bestemmende, men hvad så med indholdet, bøgernes dybere mening og mindeværdighed? Her står de små forlag med deres egen selvindlysende berettigelse og vimplende betydning: deres omkalfatring af ideen om en illusionsløs fremtid, deres udgivelsers bud på et håb, i en vifte af forskellighed og præcision. Som drømmen sagde: Det er tekster med grønne begyndelsesbogstaver, hvidmalede indsigter og høje trapper op til papirets øverste kant, hvor viden smelter sammen med en ny tids sensibilitet. Jeg ved det, for jeg har tæt på fulgt de små forlags udgivelsessucces og indre stemme i mange år.

Men som sagt ofte og med lige dele stolthed og inkluderende glæde er hverken forfatterne eller læserne i hver sin ende af forlagsgangen alene, der er alle de involverede aktører på vejen, grafikere, trykkerier, boghandlere, tidsskrifter, formidlere i forskellige medier og formater, alle vigtige eger i bogens livshjul, der ses på himlen som en drøm eller et drama, hvis vi lukker øjnene og ser! Så prægtigt som livet kan være og så nødvendigt som håbet er, kaster vi vores tiltro til bogen, det er tilværelsen selv, der står på spil, der er ikke noget, der er overladt til en hujende kapitalisme eller et overfladeskøn, her går de små forlag med deres antændte fakler og lyser mørket op. Giver det mening? Ja, hvert øjebliks mening.

Fotos: Frej Rosenstjerne