2025

Space Poetry + Pist Protta modtager Asger Schnack Prisen 2025

Lille Bogdag blev i 2025 afholdt på Designmuseum Danmark for første gang, og søndagen sluttede med en festlig prisfest i den smukke museumshave, hvor vinderen af Asger Schnack Prisen 2025 blev afsløret.

Prisen gik til Space Poetry + Pist Protta, der var nomineret sammen med Forlaget Amulet og Forlaget Etcetera. Nedenfor kan du læse nomineringsteksteren fra juryen, Asger Schnacks årlige tale + se fotos fra prisuddelingen.

Med prisen følger 5000 kr. og et unikt kunstværk fremstillet til lejligheden af Lasse Krog Møller. Årets værk hedder Pression.

Årets jury var: Tue Andersen Nexø, Shëkufe Tadayoni Heiberg, Majse Aymo-Boot og Jeppe Krogsgaard Christensen og fra Lille Bogdag: repræsentant Lars Emil Foder og tovholder Mads J.S. Holm.

Juryens motivering af Space Poetry + Pist Protta v/ Åse Eg, Jesper Fabricius og Jesper Rasmussen

Space Poetry er et af de længst levende danske mikroforlag og også et af de mest levende. Forlaget har været en utrættelig aktør på scenen gennem 45 år, tidsskriftet Pist Protta har eksisteret i 44 år – det begynder at ligne et livsværk. Forlaget drives af Jesper Fabricius, mens Pist Protta-redaktionen består af Åse Eg, Jesper Fabricius og Jesper Rasmussen.

Og for at begynde med tidsskriftet Pist Protta: Redaktionen har én regel: hvert nummer kommer i et nyt format, der er forskelligt fra alle de foregående. Det gør PP til en altid uforudsigelig, idéfyldt, kompromisløs, egensindig og ofte virkelig morsom konceptuel udgivelse. PP er både tidsskrift, bogobjekt og et kunstværk i sig selv. Der er det seneste nummer, som udelukkende består af sider med smukke huller fra bogtrykkerens brugte stanseforme (med andre ord: space poetry). Der er det runde nr. 74, som ikke har anden fordring end at være rundt. Og der er nr. 34-45 som består af omslagene fra de næste tolv numre af tidsskriftet inkl. indholdsfortegnelser, sat sammen med hæfteklammer til ét bogobjekt – men uden indholdet. En publikation, der er ét stort drilsk lokkende space for potentialitet, åbent over for læseren som selv kan drømme indholdet frem. Men også en kritisk undersøgelse af hvad der udgør en bogudgivelse.

Både åbenheden og interessen for den udvidede værkforståelse går igen hos forlaget Space Poetry. Forlaget er forankret i kunstscenen, men har udvidet feltet mellem artist books og litteratur og giver plads til en mangfoldighed af publikationer i indhold og format. Senest er der således udgivelser om en bæredygtig skulpturpark, en fotobog om Ørestadens beton og stål, en kritisk undervisningsbog om billedindustrien, et femårigt projekt om tidsler udgivet som løsark i plasticpose, en litterær føljeton om Frøken Klokken, et kompendie om koralrev på Aarhus rådhus og en kunstnerisk undersøgelse af kolonial fordrivelse af samer.

Folkene bag er kunstnere, der har taget produktionsmidlerne i egen hånd og generøst inviteret andre ind – over 400 kunstnere og forfattere gennem årene. Det er, på sin egen underspillede og milde måde, en radikalt antikapitalistisk og institutionskritisk praksis. Og en praksis som har åbenhed, overrumpling, leg og tit også humor som gennemgående træk. At noget bliver ved med at være så vitalt og originalt og så lystfyldt undersøgende gennem så mange år er inspirerende. Der er brug for dette frodige, eksperimenterende, heterogene og poetiske space i den danske kunst- og forlagsverden, og derfor er Space Poetry og Pist Protta nomineret til årets Asger Schnack-pris.

Juryens motivering af Forlaget Etcetera

Der er bogmennesker og bogforetagender, som flagrer med armene og snart sagt alt andet i forsøget på at skabe opmærksomhed om det, de brænder for. Det er al ære værd, og det kan også være klogt i en tid, hvor kampen om opmærksomheden, også den litterære, kun er blevet hårdere.

Men selvom tiderne er sådan, ja, så er der nogle, der insisterer på at lade litteraturen tale. Som tror på, at bøgernes kvalitet er nok i sig selv. At bøgerne, hvis de er gode nok, nok skal klare sig. Også selvom alt omkring dem altså accelererer, blinker, larmer. 

Et strålende eksempel på det er ensmandsforlaget Etcetera, hvor Sofie Vestergaard Jørgensen siden 2012 i stilfærdig insisteren har budt på oversættelser af fransksproget samtidslitteratur. Hun udgav Voldens historie af Èdouard Louis i 2017, før det læsende Danmark fik øjnene op for ham. Og året efter udkom Annie Ernauxs Pigen fra ‘58 – fire år før Ernaux modtog Nobelprisen i litteratur.

Sådan er det med Etcetera, der også har udgivet Veronique Ovaldé, Célia Houdart og ikke mindst Sylvie Bocqui – tag nu lige og læs hendes skammeligt oversete En sæson!

Når Sofie Vestergaard Jørgensen viger fra det franske spor, så er det selvfølgelig også med sikker sans for litterær kvalitet. Som med Blodbog af Kim de L’Horizon, den svejtsiske ener og sensation. Eller med norske Rune Christiansens to romaner Affæren med den tabte tids luner og Fanny og mysteriet i den sørgende skov.

Ja, hvis der står “Forlaget Etcetera” på forsiden af en bog i boghandlen eller på biblioteket, og dét lige meget om det er skønlitteratur eller essayistik, så kan man være sikker på at den holder. Det er – bogstaveligt talt – et kvalitetsstempel.

At holde så højt et niveau er en bedrift, og Sofie Vestergaard Jørgensen gør alt det, hun gør, med en egen stædig stilfærdighed. Med dæmpet stemme, for nu at bruge ord, der også er titlen på en Houdart-roman.

Men oversættelserne, udgivelserne, det eksklusive katalog, taler deres eget høje og klare sprog: Her er noget enhver læser – frankofil eller ej – bør holde øje med!

Derfor er Sofie Vestergaard Jørgensen selvfølgelig nomineret til Asger Schnack-prisen.

Juryens motivering af Forlaget Amulet

På nettet kan man se, at Forlaget Amulets første udgivelse, tidsskriftet Ovbidat nummer 1, udkom i 2019. Siden da er det blevet til tre yderligere tidsskriftsnumre, tre podcasts, to antologier, fem bøger og … hospitalspjecer med gode råd fra patienter til læger.

Amulet er ikke et forlag, der sprutter med aktiviteter til højre og venstre, kort sagt. Det er nok eksperimenterende, men på en måde, hvor hver udgivelse, podcast, projekt også fremstår som en markant og gennemtænkt gestus. Der er noget på én gang ømt og stålsat over forlaget: Det er som om, de kun udgiver det, de tror kan udvide rummet for, hvordan ny dansk litteratur ser ud i dag. De tror så også på, at det allerbedste også er det allermest ømme og sårbare – og at det ømme og sårbare sagtens kan eksistere side om side med en skarp, mørk humor. Se bare Sebastian Nathans debut Honey Moon, Gry Stokkendahl Dalgas At performe transkønnet vrede, Ulrikke Baks Love Looks Bleak, antologien Hjertet er en fold af heste.

Og så har vi nævnt næsten halvdelen af forlagets katalog, men jo også bøger, der har været blandt de vigtigste i de sidste fem års litteratur. Og som alle er præget af ømhed, af præcision, af tårnhøje ambitioner på skriftens vegne.

Sidste udgivelse fra Forlaget Amulet kom i december 2024. Vi synes det er for lang tid siden. Vi er bange for at amuletten bliver glemt, også af dem bag forlaget, måske fordi de har for mange andre jern i ilden i det stille bål, som er ny dansk litteratur. Som jury vil vi gerne sige: Hold ved! Fortsæt for helvede! Ingen andre gør det I gør, i al fald ikke helt lige så godt som jer.

Også derfor vil vi gerne nominere Forlaget Amulet.

Asger Schnacks tale

I år er det sjette gang, Asger Schnack Prisen uddeles, nu i nye omgivelser, men i den samme ånd. Som tidligere ved jeg ikke, hvem der modtager prisen, men jeg ved, hvad den belyser, belønner og bekræfter; nemlig de små forlags særlige status af skønhed og nødvendighed, og som omfatter kredsen af forfattere, forlæggere, tilrettelæggere og formidlere såvel som læserne, der til stadighed holder processen i gang med deres interesse og engagement, når det gælder kvalitet og eksperiment og alt, hvad der ligger i ordet boghåndværk. Tilsammen et poetisk livshjul. De tre nominerede aktører er alle med til at løfte det fælles projekt, og uanset hvem der modtager prisen, vil valget vise vej fra bogen til det større perspektiv.

Mikroforlagsverdenen er kendetegnet ved, at alt har en mening, hver for sig arbejdes der koncentreret og med øjet rettet mod detaljen, det være sig på indholdssiden eller i de afgørende beslutninger om den enkelte bogs ydre fremtoning som gennemtænkt genstand, men i samme nu svæver der en sammenhængende historie over arbejdsbordet: de små forlags opblomstring og mere eller mindre overtagelse af den litterære nyhed, forstået som alt, hvad der ligger ved siden af mainstream, og hvor andet tæller end synlighed og penge, nærmere bestemt en dybereliggende fornemmelse for vigtigheden af eksistensen og udbredelsen af den anderledes, kæmpende, drømmende, livsforvandlende litteratur.

Det kan være i form af oversættelser, essays, digte, romaner, børnebøger, hele raden rundt af genrer og bogtyper, her er ingen begrænsninger, og slet ikke i udformningen, fordi så meget af det ydre bestemmes af forlæggeren – eller forlæggerne – selv eller i et meget tæt samarbejde med forfattere og tilrettelæggere, husene er små, hvori der ageres, så der er en tæt samtale, hvis ikke en indre dialog, hvis det er et enmands- eller -kvindesforlag. Det giver gode resultater, som forener nysgerrighed med erfaring, forhåndsviden med fornyelse, og ofte står man, vi, læserne, med en bog i hånden, der ikke ligner noget, vi tidligere har set, til almindelig glæde og en æstetisk, etisk tilfredsstillelse, der udvider ens hverdag og verden.

Det er mikroforlagenes sang, vi synger her ved Lille Bogdag, år for år forbløffende og skøn. Som jeg ofte har sagt, er hver dag Lille Bogdag, men med særlig intensitet de to udvalgte dage, hvor lyset bliver rettet mod fællesskabet, det, der forbinder så mange forskelligheder, kærligheden til bogen, og ikke bare et håb, men en vilje til at udfolde håbet i den virkelighed, der kan synes mørk og overskyet. Uden læsning ingen forvandling, ingen evne til at se, og igennem synet – visionen – danne sig en forestilling om en akut anderledeshed. Lille Bogdag er årets begivenhed i nærhorisonten med spirer langt op i stjernehimlen. Tak for det, og tak til arrangørerne, der gør det hele muligt som en fest og fejring af bogen som betydning.

Fotos: Frej Rosenstjerne